Hindbær-chokolade-islagkage




4 æg
160 g sukker
60 g hvedemel
60 g kartoffelmel
2 tsk. bagepulver
2 spsk. kakao

Hindbæris:
300 g hindbær
80 g sukker
11⁄2 pasteuriserede 
æggehvider
21⁄2 dl piskefløde

Chokoladeis:
100 g hvid chokolade
4 dl piskefløde
3 pasteuriserede 
æggeblommer
2 spsk. sukker
50 g hakket, mørk chokolade
Spiselige stedmoderblomster

Smør en 24 cm springform og drys den med rasp. Pisk æg og sukker luftigt og bland mel, kartoffelmel, bagepulver og kakao. Vend melblandingen i æggesnapsen og hæld dejen i springformen. Bag bunden ved 175° i 30 min., lad den køle helt af og del den i to bunde. 

Hindbæris:
Blend hindbærrene med sukkeret og pisk hvide og fløde stift hver for sig. Bland hindbærpuréen med flødeskummet og vend hviderne i. Læg en lagkagebund i springformen, kom hindbærcremen herpå og læg den anden bund over. 

Chokoladeis:
Smelt den hvide chokolade, lad den køle let og pisk fløden til skum. Pisk æggeblommerne luftige med sukkeret, rør dem i den smeltede chokolade og vend flødeskummet i. Stil ¼ på køl og vend den mørke chokolade i resten. Kom den store portion chokoladecreme i springformen og stil islagkagen i fryseren i mindst 3 timer. Tag islagkagen ud af formen og smør resten af chokoladecremen jævnt ud over kagens sider. Stil islagkagen tilbage i fryseren, til overfladen er frosset. Tag isen ud 20 min. før servering og pynt med spiselige blomster.

Se flere opskrifter her

Kommentarer